Tv er en vildt underholdende industrikilde, men det er fascinerende at se på, hvordan mediet har udviklet sig og ændret sig siden dets start. Tv har typisk fingrene på samfundets puls og er med til at skabe lige så meget popkultur, som det kommenterer. Det er ikke let at skabe en succesrig tv-serie, men efterhånden som industriens ebbe og flod bliver mere uforudsigelige, er der endnu mindre sikkerhed, end der var før. Der er nu flere shows, kanaler eller streams at se end nogensinde før, med denne store mængde indhold, der er overvældende for nogle.
Det er oplysende at se, hvordan fjernsynet har ændret sig over tid, men der er nogle programmer, der var bestemt til fiasko lige fra starten. Der kan være en række faktorer involveret i aflysningen af et tv-show, men der er også mange programmer, der åbenlyst var dårlige ideer, der var bestemt til at mislykkes. Derfor er her 20 tv-serier, der blev lavet til at smuldre.
20 Work It
Det er svært at tro, at Work It ikke er noget gag fra Adult Swim eller Saturday Night Live, da det generelt er en dårlig idé. Serien ser på to mænd, der beslutter sig for at klæde sig ud som kvinder for at sikre sig job, fordi de mener, at den økonomiske recession har påvirket mænd negativt mere end kvinder.
Hvis denne forudsætning ikke var mangelfuld nok, var dens skrift og karakterer ikke mere subtile. Bare fordi noget som Bosom Buddies kunne fungere i 80'erne, betyder det ikke, at noget lignende kan fungere i 2012. Kritikere var hensynsløse, og stort set alle fortalergrupper t alte imod showet. Kun to afsnit blev sendt, før ABC trak den.
19 Supertrain
Supertrain er et koloss alt monument af mislykket hybris. Det er ligesom hvis Elon Musk forsøgte at lave et tv-program. Supertrain skulle være som Love Boat, men på et luksus kugletog, men med en mere overnaturlig stemning. Det var det dyreste tv-show nogensinde i USA efter dets produktion i 1979. NBC bet alte 10 millioner dollars (i 1979 penge!) simpelthen for tre modeltog i forskellige størrelser, der blev brugt til showets udvendige optagelser. Produktionen stod over for et stort tilbageslag, da et af disse tog styrtede ned.
NBC satsede alt på Supertrain og reklamerede kraftigt for det, men det havde dårlige seertal, og kun ni afsnit kom i luften efter al denne indsats. Internationale distributører som BBC fravalgte at sende programmet og det økonomiske tab af Supertrain foruden tabet i annonceindtægter fra USA's boykot af sommer-OL 1980 førte næsten til netværkets konkurs! Held og lykke derude til den kommende Snowpiercer-serie…
18 Heil Honey I'm Home
Der skubbes til konvolutten, og så er der bare at sætte ild til hele posthuset. Det er næsten utænkeligt at tro, at Heil Honey I'm Home! blev lavet, endsige i 1990. Det er en sitcom fra Storbritannien, der centrerer sig om Adolf Hitler og hans kone, Eva Braun, som er naboer til en jødisk familie. Showet tager dynamikken fra noget som All In the Family, men går så ekstremt usmagelige og chokerende steder hen med det hele. Ikke overraskende blev det sendt et afsnit, før det blev trukket ud af luften.
17 Cop Rock
Steven Bochco havde leveret et hit til ABC med grimt politidrama, Hill Street Blues, så de gav ham stort set en blankocheck til at gøre, hvad han ville med politidramaet. Resultatet, Cop Rock, en musikalsk politiserie, der blev til en af ABC's største katastrofer og stadig er en punchline i tv-branchen. Der er unægtelig ambitiøs nogen, der burde have fort alt Bochco, at publikum ikke ønskede dette, især i 1990. Det varede kun 11 afsnit, men dets arv hænger stadig.
16 Manimal
Lige fra navnet bærer Manimal sin slanke ærme på ærmet, hvilket også er grunden til, at det er så nemt et mål. Måske med et elitehold af forfattere kunne et show, hvor en mand bliver til forskellige slags dyr, være vellykket og udfordrende, men det er ikke det, og det meget rudimentære specialeffekt-værk fra 1983 gør dette projekt endnu mere mangelfuldt.
NBC underskrev også seriens tidlige dødsdom ved at planlægge den modsat Dallas, CBS' største vurderingsmand, så Manimal havde aldrig rigtig en chance. Det blev aflyst efter otte afsnit, men det er lykkedes at få en kultfølge, hvilket er mere, end de fleste af disse programmer har gjort.
15 Ren & Stimpy "Adult Party Cartoon"
Den originale Ren & Stimpy var et af de mere unikke og elskede programmer på Nickelodeon tilbage i 90'erne, men Spike TV-genstarten i 2003, Adult Cartoon Party, var en sjælløs tilbagevenden til serien, der med tilbagevirkende kraft formåede at plette det originale program.
Showet omfavnede skaberen John Kricfalusis værste tendenser og tacklede unødigt tabubelagte og vulgære emner. Kun tre af seriens ni afsnit nåede endda at blive sendt, og Billy West, den oprindelige stemmeskuespiller for Stimpy, nægtede at vende tilbage og sagde, at det var en af de mest stødende ting, han havde set.
14 That's My Bush
Det er ingen overraskelse, når Trey Parker og Matt Stone, skaberne bag South Park, skaber noget kontroversielt. Men That's My Bush!, deres politiske satire-sitcom fra 2001, var bare for meget for de fleste publikummer. Showet høstede faktisk positive anmeldelser og var mere en lampoon af klassiske sitcoms end et hadefuldt angreb på præsidenten, men det var stadig et kontroversielt træk at portrættere præsidenten i farceagtige situationer hver uge på tv. Serien var tilbøjelig til angreb, og da det var tid til at forny showet, valgte Comedy Central imod flere afsnit af den kontroversielle serie.
13 Jennifer sov her
Sitcoms som Bewitched og I Dream of Jeannie viste, at mærkelige ideer kunne få succes, men disse koncepter var i det mindste optimistiske. Jennifer Slept Here ser på Ann Jillian, en populær skuespillerinde, der bliver kørt over af en isbil og bliver forvist for at hjemsøge det hus, som en ny familie flytter ind i.
Kun Joey, teenagedrengen i familien, kan se Anns spøgelse, og hun forsøger at lære ham livslektioner, mens showet fortsætter. Kort i humor og høj i morbiditet er det ikke overraskende, at en sitcom, hvor en dreng er venner med et modent kvindeligt spøgelse, ikke kom i kontakt med publikum og kun varede 13 afsnit. Selv navnet er uhyggeligt!
12 Eldorado
Dette er måske ikke en serie, der er på mange amerikaners radarer, men det er så dårlig en idé, at dens fiasko skal undersøges. Eldorado var en BBC-sæbeopera fra 1992, der ønskede at dyrke en mere "europæisk" og cinema vérité produktionsstil, der resulterede i, at de fleste af dens rollebesætning var amatører, for at give mere "naturlige" forestillinger.
Men showet indeholdt også en rollebesætning, der t alte mange forskellige sprog, og Eldorado valgte ikke at levere undertekster, idet det antog, at seerne enten kunne sprogene eller opleve et ægte kulturelt chok. Der er måske en slags fortjeneste i den idé, der kunne fungere nu, men på trods af dens tunge reklame blev showet anset for at være en sådan fiasko, at "Eldorado" er blevet en forkortelse i BBC for et program, der er universelt panoreret.
11 The Secret Diary of Desmond Pfeiffer
Desmond Pfeiffers hemmelige dagbog er en kæmpe hovedskraber. Der er mange sitcoms, der formår at være progressive gennem deres risikable natur og emne, men Desmond Pfeiffer savner helt målet. Serien foregår i det 19. århundrede og fokuserer på Desmond Pfeiffer, Abrahams Lincolns afroamerikanske betjent. Og dette show udkom i 1998. Før serien overhovedet var blevet sendt, var der allerede en masse kontroverser og protester blev organiseret af NAACP. Ud over al denne negative omtale var serien en vurderingsfejl og blev aflyst efter kun fire afsnit.
10 Automan
Automan er endnu en af de serier, som lige fra titlen er ret let at afvise, hvilket er præcis, hvad publikum gjorde. Automan var ikke engang i stand til at sende alle 13 af sine producerede episoder, hvilket taler om, hvor uinteresserede folk var i dette projekt. Det er et fjollet politidrama, hvor en politimand/computerprogrammør skaber en CG-sidekick for at hjælpe ham med at bekæmpe kriminalitet, den titulære Automan.
9 Viva Laughlin
Viva Laughlin var en af de større profilfejl for CBS. Netværket drev et væld af penge og omtale ind i den overdådige, komplekse produktion, der forsøgte at blande komedie og drama med musiknumre. Showet havde det store navn som Hugh Jackman og Melanie Griffith, der stod for produktionen, men seerne var bare ikke interesserede, og det virkede som et stort, dyrt rod. CBS anså det for et så dårligt træk fra deres side, at de trak Viva Laughlin efter kun to afsnit.
8 Ironside (2013)
Det er altid et svært træk, når netværk beslutter sig for at lave gamle, elskede programmer til et moderne publikum. For det første skal der være en reel grund til denne genstart, der bringer noget nyt til bordet. Ironside med Blair Underwood fra 2013 er et af de mest uhyggelige eksempler på en genindspilning, der slår en gammel ejendom sammen med et populært, nuværende navn og viser sig at være et intetsigende, forglemmeligt projekt.
Ironside er spild af alles tid involveret, det ser ikke ud til, at nogen har det sjovt i afsnittene, og serien vakte kontroverser om Blair Underwood, der spillede en paraplegisk karakter. NBC trak det efter kun fire afsnit.
7 skins (2011)
Lige hvor det er risikabelt at genindspille en klassisk tv-serie, det er lige så kontroversielt at forsøge at tilpasse og amerikanisere et populært hit fra en anden region. Teenager-dramaet, Skins, har været et af E4's største hits i Storbritannien, og det voldsomme show kørte i syv sæsoner. MTV forsøgte sig med en amerikansk version, og den blev mødt med en utrolig kontrovers, der fremhæver nogle af de internationale forskelle på tv. Denne genindspilning af Skins ønskede at bevare den oprindelige series ungdomsægthed, hvilket førte til, at de fleste af skuespillerne var under 18 år.
Dette forårsagede store tilbageslag på grund af seriens rigelige og seksuelt eksplicitte materiale, som mange endda sidestillede med børnepornografi. Derfor fjernede over et dusin store sponsorer alle deres annoncer fra showet og ønskede at undgå enhver tilknytning. Det varede kun sin ene ti-episode sæson. At se på noget som HBO's Euphoria er et meget bedre kig på, hvordan man udfører denne slags show, men selv da er det på HBO.
6 The Colbys
The Colbys blev designet som et spin-off til ABC's glitz- og glamour-melodrama, Dynasty, men det var et program, der blev rippet på af både kritikere og publikum, fordi det grundlæggende var en kopi af Dynasty. Faktisk blev showet endda lejlighedsvis markedsført som Dynasty II: The Colbys, hvilket heller ikke hjalp.
Showet havde en fantastisk rollebesætning med folk som Ricardo Montalban, Charlton Heston og Barbara Stanwyck, men selv nogle af dem begyndte at angribe programmet og omtale det som skrald. Colbys blev set som en afledt, unødvendig vittighed, som selv castet og besætningen fra det originale dynasti begyndte at ærgre sig over. Det var en vurderingsfejl og blev annulleret efter to sæsoner.
5 Father Of The Pride
Animation er typisk en dyr indsats med en lang produktionstid, men NBC stod over for et alvorligt tilbageslag med Father of the Pride fra 2004. Netværket lavede store bølger, da det bestilte en animeret primetime-komedie, der kom fra DreamWorks på højden af deres succes. Showet var fokuseret på de to løver, såvel som mange andre dyr, der var involveret i et Vegas-sceneshow.
Fejlmarkedsføring fik Father of the Pride til at ligne en børneforestilling, men den var krydret med voksenvittigheder og seksuel humor. Det hjalp ikke, at kort før seriens premiere blev karakterernes modstykker fra det virkelige liv, Siegfried og Roy, ramt af deres egne tigre. Showet varede ikke, og det var et stort økonomisk tab og pinlighed for NBC til $1,6 millioner per episode.
4 The Powers Of Matthew Star
Netværksmanipulation og -interferens er norm alt aldrig gode nyheder for et tv-show, men det føles som om, at bunken var stablet mod NBC's The Powers of Matthew Star fra starten. Showet handlede om en teenagedreng i gymnasiet, som faktisk var en alien-prins med magiske kræfter. Dette var tydeligvis en bred præmis, og mange seere havde svært ved at tage den til sig.
Som et resultat skifter serien pludselig til Matthew og hans fremmede værge, der arbejder for regeringen, og hele gymnasiet er blevet droppet. Det er tydeligt, at netværket eller skaberne ikke vidste, hvad de ønskede, at dette show skulle være, og dets mangel på identitet mærkes straks.
3 The Brothers Grunt
The Brothers Grunt blev skabt af Danny Antonucci, skaberen af den rå Ed, Edd 'n' Eddy, og blev udviklet til MTV i 1990'erne og var umuligt endnu mere rå. Det var meningen, at serien skulle udnytte Beavis og Butt-Heads popularitet, men The Brothers Grunt var så stødende, at den afskrækkede publikum og fik Beavis og Butt-Head til at ligne højkunst. Det var en grim, oprørende fiasko, der knap varede et halvt år, før den blev rykket.
2 Trekant
Triangle var en BBC-sæbeopera, der kørte i Storbritannien i overraskende tre sæsoner fra 1981-83, men det er blevet et af de mest hånede programmer, der nogensinde er kommet ud af netværket. Sæbeoperaen foregår på en britisk færge, der gør sine runder, og bortset fra dets utroligt billige udseende, var indsatsen knap til stede. Det ville give mening, hvis en bådsæbeopera kaldet Triangle måske involverede Bermuda-trekanten på en eller anden måde, men denne titel refererer til færgens rejserute. Seerne gjorde oprør, og BBC har forsøgt at begrave det. Det er et godt eksempel på, hvordan en kedelig idé faktisk skal gøre noget udfordrende.
1 konger
NBC's Kings var en uhyre ambitiøs produktion, der var næsten Shakespeare-agtig og gjorde glimrende brug af dygtige skuespillere som Ian McShane og Brian Cox. Kings var en dyr serie til 4 millioner dollars pr. episode, og den var en moderne genfortælling af Bibelens historie om kong David, men fyldt med æstetikken i et groft krimi. Religion er altid et vanskeligt emne på tv, men NBC's markedsføring syntes helt at undgå ejendommens bibelske karakter, som om de var bekymrede eller skammede sig over det.
Som et resultat fik de, der måske var mest interesseret i showet, aldrig at vide, at det overhovedet eksisterede. Det så ud til, at NBC fik kolde fødder over hele showets præmis, og for et show som dette betyder det, at de aldrig skulle have nået det eller gået all-in med at omfavne showets kildemateriale. Derudover gjorde en roterende udsendelsesdato og at blive trukket fra tidsplanen i flere måneder ikke showet eller dets publikum nogen tjeneste.
Dette er nogle af de største og mest katastrofale eksempler på tv-shows, der blev bygget til at mislykkes, men de er ikke de eneste eksempler. Lyd af over dine favoritter i kommentarerne nedenfor!
