At få en filmfranchise i gang er en stor opgave for ethvert studie, men når først en franchise er ude og køre, trykker studiet dybest set penge. MCU, DC og Star Wars er alle eksempler på succesrige franchises, der har fået bank gennem årene, og de ved en ting eller to om at lave en hitfilm.
I 1990 fik Teenage Mutant Ninja Turtles sin debut på det store lærred, og filmens succes gav plads til en trilogi, der genererede millioner af dollars. Tegneserieheltene passede perfekt på det store lærred, og fans elskede, hvad studiet gjorde med ejendommen. Men at bringe filmen til live var hårdt arbejde, og der var masser af skader, der skete på settet.
Lad os se tilbage og se, hvor hårdt det gik med Teenage Mutant Ninja Turtles.
'Teenage Mutant Ninja Turtles' Kickstarted A Film Franchise
Tilbage i 1990 fik Teenage Mutant Ninja Turtles sin teatralske debut, og takket være at have haft succes i tegneserierne og på det lille lærred hjalp filmens indbyggede publikum med at få den til at komme til store numre ved billetkontoret. Dette var medvirkende til, at filmserien kom i gang i 90'erne.
Filmen gjorde utrolig brug af animatronik og kostumer under produktionen, og disse elementer hjalp filmen enormt, da den kom på det store lærred. Børn elskede det, og selv voksne hyggede sig med at se Ninja Turtles arbejde sammen for at prøve at fjerne Shredder. Stemmeskuespillet i filmen var fantastisk, og filmfans havde det sjovt at se stuntholdet komme i gang.
Hvor fantastisk det end var, at filmen lancerede franchisen, var processen med at bringe filmen til live ikke let for de involverede.
Det var ikke nemt at lave filmen
At arbejde på sættet er notorisk svært, men det var især svært, mens denne film blev levendegjort. Selvfølgelig satte manuskriptet skrevet i et hjemsøgt hus en mærkelig tone for produktionen.
"Jeg vil fortælle dig - [Steve] griner af mig - [men] det hus var hjemsøgt. Faktisk ville jeg skrive en film om det sommerhus. Han havde en vindeltrappe, hvor du skulle gå i seng om natten og en nat slukker jeg lyset og går ovenpå i sengen. Jeg sover og laver noget, noget støj som jeg ville gøre hver nat, og jeg åbner mine øjne og ser lyset komme op vindeltrappen og jeg siger: "Steve? Steve, er du her?" Ingenting," sagde forfatteren Bobby Herbeck.
Begyndelse, tingene var hårde for skuespillerne, da CinemaBlend bemærkede, at "den dårligt klimatiserede lydscene, som filmen blev optaget på, ville nå utilgivelige temperaturer på omkring 105 grader, hvilket ikke kun viste sig at være blot ubehageligt for skuespillerne i kostumer designet af Jim Hensons kreative team, men også problematisk for produktionen."
Det måtte have været elendigt, og det gjorde livet endnu sværere for skuespillerne, der forsøgte at levere den bedst mulige præstation. Dette inkluderede et væld af action-arbejde, som rejste nogle øjenbryn hos visse medvirkende.
Judith Hoag, der spillede April i filmen, var ikke fan af, hvor barske ting blev på sættet.
"Alle slog alle sammen. Jeg troede, at filmen led på grund af det. Det var noget, jeg t alte med producenterne om, jeg tror, de syntes, jeg var for krævende, og gik videre," sagde skuespillerinden.
Desværre førte det hårde skud til, at folk kom til skade.
Der var skader på sæt
Ifølge Judith Hoag: "De havde alle disse stuntfolk, der kom ind fra Hong Kong, som ikke havde nogen fagforeningsbeskyttelse. De kom til skade. Så snart de blev såret, blev de sendt derfra. Det var ikke det sikreste sæt at være på. Det er lidt foruroligende. Folk laver filmen, gør det bedste, de kan inden for budgettet, og jeg tror, at producenter mister overblikket nogle gange, der er faktiske mennesker involveret."
Crews vil gøre alt, hvad der står i deres magt for at holde folk i sikkerhed, mens de filmer, men det ser bestemt ud til, at tingene gik dårligt på settet her. Ikke desto mindre var optagelserne i stand til at blive afsluttet, og filmen endte med at blive en stor succes på det store lærred.
Efter tre live-action-film sluttede den indledende trilogi. Intet af det ville have været muligt uden de ofre, der blev gjort for at få den første film i gang for alle de år siden. Det er bare en skam, at så mange mennesker måtte tage deres klumper med på sættet bare for at få filmmagien til at ske.
