Dette skulle være en vigtig tid for James Bond-fans. No Time To Die ville ikke kun være den officielle 25. Bond-film, men svanesangen for Daniel Craig i rollen som superspionen. Desværre har coronavirus-pandemien udskudt filmens udgivelse en smule. Det har ført til forlegenhed af flere magasiner, der havde lavet "Bond retrospectives". Men det giver også fans mere tid til at se tilbage på tidligere Bond-film og se, hvordan de fungerer.
Det er vanskeligt, da nogle mennesker har et andet syn på, hvilken skuespiller der er den bedste Bond, eller hvilke film der fungerer bedre end andre. Nogle film har ikke ældet godt i hverken handlingen eller tonen. Andre er virkelig tidløse i, hvor godt de fungerer. Alle viser, hvordan Bond har en stemning, ingen anden filmserie kan røre ved. Her er, hvordan de seneste 25 Bond-film rangerer for at forklare, hvorfor 007 har en så passioneret fanbase.
25 Die Another Day Is Like a Cartoon
Begyndelsen af denne film er fremragende, hvor Bond er kommet sig fra fangenskab. Halle Berry er også fantastisk som Jinx. Så går det af sporet med et ispalads, en lasersatellit, en Madonna-cameo og en usynlig bil.
CGI'en er forfærdelig, og skurken er en af de lammeste nogensinde. Det er ikke underligt, at franchisen måtte genstarte med Craig for at undslippe stanken fra denne film.
24 Never Say Never Again er bare en regummieret
Teknisk set ikke en del af den rigtige serie, denne film fra 1983 blev presset af Connery, der gentog sin ikoniske rolle. Desværre sad han fast i en regummi af Thunderball i stedet for noget sjovt. Det går også for vidt at "modernisere" Bond med ham, der spiller et videospil på et tidspunkt.
Kim Basinger er sjov som sin dame, men Connerys alder hæmmede hans forsøg på et comeback i rollen.
23 Quantum Of Solace er bare kedeligt
Daniel Craigs anden udflugt, da Bond næsten dræbte franchisen. Plottet er alt for kompliceret med vandrettigheder og en hemmelig organisation, mens skurken er direkte h alt.
Faktum er, at filmen ganske enkelt er kedelig uden nogen større dødbolde til at presse handlingen. Selv Craig selv ser ud til at kede sig.
22 Manden med den gyldne pistol spilder sit potentiale
Denne film burde have virket. Det har en fantastisk Thailandsk indstilling, og Christopher Lee som Bond-skurk burde være spektakulær. I stedet får vi hård handling, og de små stykker af Bond, der engagerer sig i kung-fu, er smertefulde.
Lee jagt Bond ville have været fint uden "gigantisk laser"-plot, der blev kastet ind. Det er ikke en frygtelig film, men spilder potentialet til at blive en fantastisk film.
21 Moonraker er for sci-fi
Påvirket af Star Wars' succes går denne film for overbord. Hugo Drax er en overbevisende skurk, men det gør også de imponerende Jaws til en forelsket sympatisk figur. Der er fantastisk natur, men historien flyder ikke godt.
Selv efter Bond-standarder er kampen på en rumstation overdreven, og slutscenen er dum. Det viser, at Bond altid fungerer meget bedre jordet.
20 Diamonds Are Forever Overuses sin amerikanske indflydelse
På papiret burde Bond i Las Vegas være et spændende syn. Men filmen vakler med et dårligt bud på Blofeld og et useriøst plot. Der er også tegneserieagtige bidder af de mærkelige snigmordere, og 007 virker mere som en betjent end en hemmelig agent.
Det viser, hvordan Bond fungerer bedre i mere eksotiske omgivelser, og Sean Connery fortjente en bedre afvisning i de officielle film.
19 Octopussy er lige så vild som dens titel
Filmen kan prale af smukke indiske omgivelser og nogle spændende vendinger i plottet. Maud Adams er også fantastisk som den titulære karakter, der fantastisk klikker med Moore og nogle spændende skurke.
Men det er også en film, hvor Bond desarmerer en atombombe, mens han er klædt som en klovn, og for mange dårlige gags gør den nærmest en parodi på en Bond-film.
18 Verden er ikke nok har ikke meget sjov
Plottet i filmen er okay, men det klikker bare ikke nok på skærmen. Denise Richards som atomforsker er en latterlig casting, men Sophie Marceau er sjov som den snedige Elektra. Men filmen gør ikke nok med Robert Carlyles angiveligt hårde skurk.
Den har et fremragende farvel til Desmond Llewelyn's Q, men ender med et støn af en vittighed for en svagere indsats uden meget sjov.
17 Spectre er et kæmpe svigt
Åbningen er fantastisk med et langt Steadicam-billede af Bond i en mexicansk fest end en helikopterkamp. Men det går ned ad bakke med en forudsigelig plotlinje og en blendervending af Craig som Bond.
Filmen spilder castingen af Christopher W altz som skurken, og handlingen h alter. Det er ikke fordi det er så dårligt, at det havde potentialet til at blive noget fantastisk, men aldrig nåede det niveau
16 Live And Let Die er for eksplosivt
Roger Moores første tur som Bond er ret offbeat. Det minder mere om "Blacksploitation"-filmene fra 1970'erne, hvor Bond roder med en narkobaron i New Orleans, og voodoo-aspekterne er virkelig bizarre.
Jane Seymour er overbevisende som den mystiske Solitaire, og der er en fantastisk bådjagt, men alligevel føles den ikke som en "ægte" Bond-film.
15 A View To A Kill-shows, Moore burde have holdt op tidligere
Selv Roger Moore indrømmede, at han burde have forladt rollen tidligere. Hans alder er distraherende, da det er sværere at købe Bond i jagter eller hængende fra en løbsk zeppelin. Tanya Roberts kan også være en af de værste Bond-piger nogensinde.
Men filmen kan prale af den inspirerede casting af Christopher Walken og Grace Jones som skurkene for at hjælpe den med at skille sig ud og afslutte Moores embedsperiode pænt.
14 The Living Daylights beviser, at D alton burde have varet længere
Det er en skam, at Timothy D alton ikke holdt længere som 007, da han passede perfekt til rollen. Plottet kan være indviklet med Bond, der sporer en våbenhandler, men D alton giver karakteren en frisk mørk kant.
Scenariet, hvor Bond hjælper afghanske krigere, er mere barsk at se i dag, men D alton viser charmen og faren, der skabte en overbevisende Bond.
13 Tomorrow Never Dies Is Overblown
Brosnans anden udflugt klikker ikke så godt, som den burde. Jonathan Pryce er for overdreven som en mediemogul, der forsøger at starte en krig, og nogle af actionscenerne klikker heller ikke. Det spilder også spillere som Teri Hatcher.
Alligevel er Michelle Yeoh fantastisk som den kinesiske agent Wai Lin til at sætte gang i en ellers barsk Bond-entré.
12 Du lever kun to gange har en eksotisk charme
Okay, den del, hvor Bond poserer som en "japansk" mand, er til grin. Denne film har dog meget at gøre med Tiger Tanaka som en god hjælper. Donald Pleasance er også fremragende som mesterskurken Blofeld.
Plottet er solidt, og den sidste kamp inde i en vulkanbase er en show-tyver, da kun Bond-filmene kan trække sig.
11 License To Kill tilbyder en mørkere Bond-fortælling
D altons sidste tur er et meget mørkere 007-eventyr. Da en god ven bliver angrebet af en narkobaron, forlader Bond MI-6 og tager på hævn. Det er spændende at se Bond skære sig løs, da han spiller et spil kat og mus med Robert Davis skurk.
Det er måske et mørkere eventyr, men det viser, hvor farlig Bond virkelig er.
10 Casino Royale gav os et nyt bud på obligation
Daniel Craigs første udflugt blev tydeligvis inspireret af Bourne-filmene og havde en anderledes 007. Væk var de skøre gadgets og verdensovervindende plots, da vi får en barsk Bond i gang med et kortspil for at slå en våbenhandler ned.
Handlingen er mere gribende, og Eva Green og Mads Mikkelsen er standouts. Det betaler sig at bevise, at Bond stadig fungerer i dagens verden.
9 For Your Eyes Only er et jordet, men sjovt eventyr
Plottet er den mest grundfæstede af Moore-filmene, da Bond skal finde en stjålet computer. Alligevel fungerer det fint med et fint støttende sving fra Topol. Carole Bouquet er også en af de mest fantastiske Bond-piger nogensinde.
Moore viser en mørkere side af sin Bond, og slutningen er en stor gevinst for en behersket, men stadig forrygende udflugt.
8 Dr. No: Den første er stadig en af de bedste
Det kan virke lavmælt i forhold til fremtidige bidrag, men den første Bond-film er stadig en af de bedste. Connery beviste, at han havde rollen i hånden fra starten med sin charme og stil. Ursula Andress blev også et ikon som den første Bond-pige, Honey Ryder.
Plottet er helt over-the-top, men stadig nuanceret med action og viser, hvordan det startede den længstvarende franchise i filmhistorien.
7 On Hendes Majestæts Secret Service er den mest rørende af filmene
George Lazenby bliver flack for at skulle følge Connery, men hans eneste udflugt som 007 er stadig fantastisk at se. Telly Savalas fik en Oscar-nominering som Blofeld, mens Diana Rigg er sensationel som den fede Tracy.
Plottet er vildt og slutningen den mest tragiske i franchisen for at gøre dette til den mest personlige af alle Bond-filmene og beviser, hvordan Lazenby fortjener mere respekt.
6 Skyfall var en stor jubilæumsfejring
007 fejrede sit 50-års jubilæum med stil med de bedste Craig-film. Ideen om en knækket Bond er overbevisende, og Craig håndterer den godt. Det hjælper, at han har en fantastisk birolle med Ralph Fiennes og Ben Whishaw som den nye Q.
Javier Bardem tygger landskabet op som skurken med en sjov dynamik med Bond. Klimakset med et lavmælt husangreb er interessant, da det lukker et kapitel af franchisen, men åbner op for et andet.
