Fra 1989 til 1998 var Julia Louis-Dreyfus en fremhævet performer på Seinfeld, et af de største og mest elskede tv-shows nogensinde. Hun var genial på showet, og hun tjente millioner takket være det, hun bragte til bordet.
Der er meget kendt om hendes tid i programmet, inklusive nogle gnidninger mellem hende og Michael Richards. Folk blev oprigtigt overraskede over at høre om dette, og de vil blive endnu mere overraskede over at høre, at en idé, der blev præsenteret for hende, fik hende til at bryde sammen og græde bag kulisserne.
Lad os se nærmere på hendes tid på programmet og lære om den foreslåede historie, der fik hende til at græde.
Hvad fik Julia Louis-Dreyfus til at bryde?
Efter at have været i offentlighedens bevidsthed i årtier, er der praktisk t alt intet tilbage, der skal siges om virkningen og succesen af Seinfeld. Selvom det var tæt forbundet med 1990'erne, debuterede showet faktisk tilbage i 1980'erne, men det tog lidt tid for det at finde sit fodfæste. Når den først gjorde det, var den dog i stand til at tage fart og blive en sensation.
På trods af at det er et show om ingenting, lykkedes det at nyde dette show af millioner af mennesker. Larry David og Jerry Seinfeld var en kreativ kraft, og deres kollektive indsats er det, der katalyserede showets succes.
Selvfølgelig har hvert godt show brug for et godt cast, og de førende medlemmer af serien var en stor grund til, at showet var underholdende hver uge. En mindre rollebesætning kunne ikke have opnået den samme type storhed med manuskripterne hver uge, og dette er et vidnesbyrd om kemien og talentet, der var ombord.
Det er virkelig umuligt at forestille sig andre mennesker i hovedrollerne i serien, men dette gælder især for rollen som Elaine Benes, som blev spillet glimrende af Julia Louis-Dreyfus.
Julia Louis-Dreyfus havde en brag på showet… For det meste
At sige, at Julia Louis-Dreyfus var det bedste valg til at spille Elaine i showet, ville være en stor underdrivelse. Selvom der er masser af talentfulde kunstnere ude i verden, gav hendes komedie koteletter virkelig en hånd til hendes portrættering af karakteren i hvert afsnit.
Som fans er kommet for at erfare, var hendes tid på showet økonomisk frugtbar, men endnu vigtigere, hun så ud til at have en virkelig god tid til at lave showet med resten af castet.
"(Casterne) fik et kæmpe kick ud af det. Jerry griner hele tiden. Jeg mener, han kan slet ikke agere, og så har han et stort smil på læben, når nogen siger noget. Og Hvis jeg kiggede på ham og så ham gøre det, så ville jeg (knække) op. I hvert fald tog det lang tid at skyde de ting, fordi jeg ødelagde alle optagelserne. Og så det var min yndlingsting," fort alte hun Stephen Colbert.
Selv om skuespillerinden havde en fantastisk tid, mens hun lavede Seinfeld, betyder det ikke, at alt altid var fantastisk på settet. Faktisk var der engang en idé, der blev slået til Dreyfus, som fik hende til at bryde sammen i gråd.
Idéen blev fremsat, mens Julia Louis-Dreyfus var gravid
Så, hvad var ideen, der fik Julia Louis-Dreyfus til at bryde sammen i gråd? Nå, i en tid, hvor hun var gravid, mens hun filmede showet, var der en idé om, at hendes karakter, Elaine, ville tage en betydelig mængde på i vægt.
Mens hun havde en samtale med Jerry Seinfeld om hans show, Comedians in Cars Getting Coffee, kom skuespillerinden ind på, hvad der skete, da ideen blev præsenteret for hende for alle de år siden.
"Og hvad gjorde jeg så? Brød i gråd. Automatisk. Det var som en dødsdom. Så der er to ting, jeg har at sige om det. Den ene er, at du ikke har nogen interpersonelle kommunikationsevner. Den anden ting er, at det var en god idé, og vi burde have gjort det. Det ville have været en fantastisk historie…jeg fortryder det," afslørede skuespillerinden.
Mange ting i komedie har en tendens til at ældes som mælk, og vi må forestille os, at en historie som denne nok ikke ville blive set for højt i dag. Det er dog interessant at se, at skuespillerinden anerkender, at det kunne have været en god idé dengang, da programmet stadig udsendte nye afsnit.
Samlet set er Elaine at blive større en historie, der nok bedst kunne lade sig gøre på papiret.